Sunde børn 2022- del 2

Vi skal sætte tidligt ind, hvis vi vil fremme børns sundhed

Det var én af hovedkonklusionerne på konferencen ”Sunde børn 2022- del 2”, som Landbrug & Fødevarer den 15. september 2022 afholdte i samarbejde med Novo Nordisk Foundation i regi af alliancen Børnevægt i balance.

80 sundhedsprofessionelle var til stede på Axelborg og mere end 200 af deres kolleger ude bag skærmene deltog i konferencen, der satte fokus på den tidlige indsats i relation til børn, mad og vægt.

Konferencens skarpe oplægsholdere var:

– Tatjana Hejgaard fra Sundhedsstyrelsen fortalte om, hvorfor en tidlig indsats er vigtig, og hvilke områder Sundhedsstyrelsen mener der bør fokuseres på i relation til den tidlige indsats.
– Annemarie Olsen fra Københavns Universitet gjorde os klogere på, hvordan vores smagspræferencer grundlægges i barndommen og kommer til at have betydning for vores madvaner resten af livet.
– Anne Kjær Elsøe fortalte, at MADRO betyder, at man har ro i hovedet og kroppen, når man spiser, og gav gode input til, hvordan vi kan bidrage til, at børn finder ro i forbindelse med måltider.
– Arne Astrup præsenterede os for spændende projekter, som Novo Nordisk Foundation har sat i søen for at sikre børn en sund start på livet.

Præsentationer og de vigtigste budskaber fra konferencen er samlet her.

Seneste nyheder

NCFO’s billedbank har fået flere respektfulde billeder i banken

Nationalt Center for Overvægts gratis billedbank er blevet udvidet med en lang række nye billeder, der viser børn, unge og voksne med overvægt i almindelige hverdagssituationer. De nye billeder bidrager med endnu større variation og afspejler livet, som det leves – blandt andet i byen, på café, på biblioteket, på apoteket, under indkøb, i skole og i sociale fællesskaber.

Læs mere ›

Systemorienteret forebyggelse med fokus på børneovervægt

Et nyt projekt om kapacitetsopbygning til systemorienteret forebyggelse af komplekse folkesundhedsudfordringer er igangsat med særligt fokus på børneovervægt. Det sker i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center Aarhus, og Aarhus Universitet og gennemføres i 2026.

Læs mere ›