Australsk vejledning vil fremme stigmafri kommunikation om overvægt

To ud af tre voksne i delstaten Vestaustralien lever med overvægt eller svær overvægt, og udviklingen er stigende. Andelen af voksne, der lever med svær overvægt (BMI på 30 eller derover), er steget fra 21 procent i 2002 til 32 procent i 2018.

Svær overvægt er en risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande. Derfor iværksatte de vestaustralske sundhedsmyndigheder i 2020 en stor forebyggelsesindsats over for svær overvægt. Som led i denne indsats udviklede sundhedsmyndighederne en vejledning til, hvordan medier og fagfolk kan kommunikere om svær overvægt uden at stigmatisere. Det resulterede i vejledningen ”SHIFT”, som er et nyt værktøj, der skal hjælpe med at ændre fortællingen om svær overvægt.

Den offentlige samtale om svær overvægt i Australien og andre steder fokuserer typisk på individuel adfærd som eneste årsag og løsning. Denne tankegang kommer SHIFT-vejledningen med en række konkrete forslag til at gøre op med.

I denne 15 minutters præsentation fortæller Kristy Law, diætist ved East Metropolitan Health Service i Vestaustralien, om erfaringerne med at udvikle vejledningen, og hvordan den er taget i brug for at bidrage til at mindske og modvirke stigma i relation til overvægt.

Seneste nyheder

Hvordan omtales overvægt i udvalgte danske medier?

Bureauet MUST har til Børnevægt i balance udarbejdet en analyse af, hvordan overvægt omtales i seks danske medier (BT, Børsen, Berlingske, Politiken, TV2 og DR) i perioden oktober 2023 til oktober 2024. Rapporten ”Diskursen om overvægt i udvalgte danske medier 2023-24” sammenfatter analysen, som bygger på en eksplorativ kvalitativ analyse af 768 artikler. Den følger op på en tidligere analyse fra 2022 og fokuserer på, hvordan overvægt italesættes og iscenesættes i medierne.

Læs mere ›

Markedsføring af usund mad til børn: Hvem har ansvaret?

Hvordan beskytter vi bedst børn mod markedsføring af usunde fødevarer: strammere lovgivning, frivillige kodeks, større forældreansvar eller noget helt fjerde? Det blev drøftet i paneldebatten ’Markedsføring af usund mad til børn: Hvem har ansvaret?’, som Novo Nordisk Fonden i regi af arbejdet i alliancen Børnevægt i balance havde arrangeret fredag den 13. juni på årets Folkemøde. Det skete på Sammen om Madscenen, hvor Novo Nordisk Fonden var scenepartner sammen med 10 andre organisationer, der alle arbejder for bedre mad til alle.

Læs mere ›