Sund start – gode vaner for livet

Projektet ’Sund start – Gode vaner for livet’ er et samarbejde mellem Kost og Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer, Fødevarestyrelsen og Forældrenes Landsorganisation. Projektet har til formål at fremme gode, sunde madvaner blandt børn i daginstitutioner og derved de mindste børns lighed i sundhed.

Madordninger i daginstitutioner udgør en helt særlig mulighed for at fremme lighed i sundhed for børn i Danmark. Børn får dækket op til 70 pct. af deres energibehov i daginstitutionen, og de fælles måltider sikrer, at alle børn, uanset social baggrund og livssituation, får sunde, velsmagende måltider i overensstemmelse med de officielle anbefalinger.

Madordningerne er – hvis de bringes i spil som en del af den pædagogiske praksis – en meget direkte vej til at påvirke de kommende generationers madvaner i en sundere retning, samtidig med at børnene træner praktiske og sociale færdigheder omkring madlavningen og måltidet, som de vil have gavn af resten af livet.

Det vil projektet synliggøre – bl.a. ved at udbrede opdaterede kostråd, udvikle praksisnært materiale samt give anbefalinger til både politikere på alle niveauer, ledere i daginstitutioner, forældre og madprofessionelle for derigennem bidrage til at fremme lighed i sundhed for børn i Danmark.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og løber frem til den 30. november 2026.

Vil du vide mere om projektet? Så kontakt Lisa Rosager fra Kost og Ernæringsforbundet, på: lro@kost.dk

Seneste nyheder