Styrkelse af elevråd og skolebestyrelser i at fremme sunde fællesskaber

Børns Vilkår har netop opnået støtte fra Novo Nordisk Fonden til at gennemføre et projekt med det formål at udvikle værktøjer og materialer til skolebestyrelser og elevråd, der skal bruges til at styrke dem i at sætte retning og handling i at fremme sunde fællesskaber indenfor mad, bevægelse og digital trivsel. Hensigten med projektet er at skærpe skolebestyrelsens blik for skolens samlede arbejde med sunde fællesskaber og støtte skolebestyrelsen i at udvikle principper for skolens arbejde med sundhed og trivsel. Herudover stiler projektet mod at støtte elevrådet i at give deres samlede input til principperne og omsætte principperne til handlinger i elevernes hverdag. 

Projektperioden løber fra 1. maj til 31. december 2026, og projektet vil munde ud gratis tilgængelige materialer til hhv. skolebestyrelser og elevråd. Materialerne skal skabe indsatser og handlinger på skolen indenfor sunde fællesskab. Det kan f.eks. være nye tiltag i forhold til bevægelse i frikvarter, sund skolemad, adgang til vand, eller f.eks. ideer til alternativer til det digitale.  

Projektet består af 1) En undersøgelse fase, 2) En udviklingsfase og 3) En implementeringsfase og vil ske i tæt samarbejde med skoleledelser, skolebestyrelser og elevråd. Herudover vil Børns Vilkår få input fra Danske Skoleelever, som har stor erfaring med elevråd og samarbejde/proces med skolebestyrelse, samt inddrage kompetencer fra b.la. Dansk Skoleidræt, Madkulturen og øvrige relevante aktører i udviklingen af materialet.

For nærmere information om projektet kontakt Børns Vilkår.

Seneste nyheder

Hvordan omtales overvægt i udvalgte danske medier?

Bureauet MUST har til Børnevægt i balance udarbejdet en analyse af, hvordan overvægt omtales i seks danske medier (BT, Børsen, Berlingske, Politiken, TV2 og DR) i perioden oktober 2023 til oktober 2024. Rapporten ”Diskursen om overvægt i udvalgte danske medier 2023-24” sammenfatter analysen, som bygger på en eksplorativ kvalitativ analyse af 768 artikler. Den følger op på en tidligere analyse fra 2022 og fokuserer på, hvordan overvægt italesættes og iscenesættes i medierne.

Læs mere ›

Markedsføring af usund mad til børn: Hvem har ansvaret?

Hvordan beskytter vi bedst børn mod markedsføring af usunde fødevarer: strammere lovgivning, frivillige kodeks, større forældreansvar eller noget helt fjerde? Det blev drøftet i paneldebatten ’Markedsføring af usund mad til børn: Hvem har ansvaret?’, som Novo Nordisk Fonden i regi af arbejdet i alliancen Børnevægt i balance havde arrangeret fredag den 13. juni på årets Folkemøde. Det skete på Sammen om Madscenen, hvor Novo Nordisk Fonden var scenepartner sammen med 10 andre organisationer, der alle arbejder for bedre mad til alle.

Læs mere ›