FitforKids vil i 2026 styrke udbredelsen af IPower – en forskningsbaseret sundheds- og trivselsindsats målrettet anbragte børn og unge på børne- og ungehjem. Målet er at gøre det lettere at bringe IPowers erfaringer videre og dermed styrke sundhed og trivsel hos nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark.
IPower er udviklet i perioden 2022–2025 i samarbejde med Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) og 16 børne- og ungehjem og afprøvet i et 18 måneders pilotprojekt. En ekstern evaluering fra Socialt Udviklingscenter SUS (2025) peger på positive effekter, bl.a. forbedret søvn og følelsesregulering hos unge, reduceret behov for medicinstøtte samt øget mod på fysisk aktivitet og sociale fællesskaber. Samtidig oplevede det pædagogiske personale større tilfredshed med sundhedsarbejdet.
Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden, som del af fondens engagement i Børnevægt i balance.
Foto: Nationalt Center for Overvægt. Fotograf: Birthe Vembye


